Ny fordeling af kapacitet i elnettet og Opgivelse af fire terrorsigtelser

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det lørdag den fjortende november. Her er det vigtigste, du skal vide. Fredag begyndte Energinet igen at fordele plads i elnettet til nyt elforbrug og ny elproduktion. Fordelingen havde været sat på pause, fordi store projekter ønskede mere kapacitet, end nettet kunne klare. Efter en akutplan fra oktober bliver ansøgerne nu delt i fire grupper efter prioritet. Energinet har fundet plads til yderligere 17 gigawatt elforbrug og 17 gigawatt elproduktion. Det tal omfatter også aftaler, som allerede er indgået. Familier, mindre virksomheder og vigtige funktioner i samfundet kan få dækket den forventede stigning i elforbruget. Energinet forventer også, at de fleste modne projekter inden for blandt andet industri, tung transport, varme og CO2-fangst kan blive tilsluttet som ønsket. Men datacentre, selvstændige batterianlæg og andre meget store projekter har stadig svært ved at få kapacitet. De lavest prioriterede grupper skal efter planen få svar senest den tredivte november. Mulighederne er forskellige fra sted til sted og kan afhænge af, at forbindelserne mellem transmissionsnettet og de lokale elnet bliver udbygget. Det er også uvist, om Forsyningstilsynet vil godkende et produkt, hvor forbrugere kun får begrænset adgang til elnettet. Københavns Politi bekræftede fredag, at anklagemyndigheden samme dag opgav at føre en terrorsag mod fire personer. De to kvinder og to mænd havde siden december 2023 været sigtet for at hjælpe med et forsøg på terror. Sigtelserne kom efter en stor aktion fra politiet og PET. Ifølge DR var mistanken, at tre købte droner skulle bruges af Hamas. Efter næsten tre års efterforskning bliver de fire ikke retsforfulgt for denne del af sagen, og de er derfor ikke længere sigtet for terror. Anklagemyndigheden har ikke givet en nærmere forklaring på beslutningen. Det er heller ikke klart, hvordan andre dele af den oprindelige sag fortsætter. Banedanmark varslede fredag store ændringer i togtrafikken fra mandag den sekstende november. Der er fundet 30 fejl på skinnerne mellem København, Køge Nord og Ringsted og flere fejl på Vestfyn. Fejlene ved København er i den næstmest alvorlige kategori. Derfor bliver farten sat ned til 80 kilometer i timen, så skinnerne ikke går i stykker. Samtidig giver en brand i en teknikhytte ved Aarup i oktober stadig problemer. Regionaltog mellem Odense og Fredericia bliver aflyst og erstattet af togbusser. Tog fra Næstved mod København via Køge Nord stopper ved Køge Nord, og enkelte tog på Kystbanen bliver også aflyst i myldretiden. En rejse mellem København H og Fredericia kan for eksempel tage omkring 15 minutter længere. Forsinkelserne kan også sprede sig til andre dele af landet, fordi strækningerne hænger sammen i det samme jernbanenet. Ændringerne gælder foreløbig til den niogtyvende november. Derefter vil Banedanmark vurdere situationen, men det er endnu ikke besluttet, om begrænsningerne kan stoppe den dag. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø offentliggjorde fredag nye grænser for landbrugets udledning af kvælstof. Grænserne er rettet efter en teknisk fejl hos Aarhus Universitet. Husdyrgødning var ikke regnet korrekt med i et datasæt om vårbyg med efterafgrøde. Universitetet fandt fejlen efter tre ekstra kontroller og leverede nye data i begyndelsen af november. De nye beregninger bruger også et opdateret kort og flere projekter, som kan holde kvælstof tilbage. I det meste af landet er grænserne højere end dem, der blev offentliggjort i september. I enkelte lokale områder er de dog lavere. Det kan ændre, hvor meget den enkelte gård må udlede, og hvor meget den skal tilpasse sig. Det afhænger af gårdens placering og forhold. Ifølge styrelsen betyder en lavere lokal grænse ikke nødvendigvis strengere samlede krav. De præcise økonomiske følger for hver gård er endnu ikke kendt. Landmænd kan nu se grænserne i LandbrugsGIS, MARS og Planlægningsværktøjet og bruge dem til planlægningen for 2027. Den nye regulering skal efter planen træde i kraft den første januar 2027. Regeringen sendte fredag den trettende november et nyt lovudkast om dyrevelfærd i høring. I de groveste sager foreslår regeringen at hæve den højeste straf fra to til seks års fængsel. Det normale niveau for straffe skal fordobles. Tre grove overtrædelser inden for fem år skal betyde, at en person mister retten til at holde eller arbejde med dyr. Personer, der fører tilsyn, skal også kunne tilbyde administrative bøder i klare sager. Desuden skal der kunne laves regler mod visse former for ekstrem avl af landbrugsdyr. Regeringen varslede allerede en akutpakke i september, men nu ligger det konkrete udkast klar. Høringsparterne skal først kommentere det, og derfor kan indholdet blive ændret. Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget i februar 2027. Det er endnu ikke besluttet, hvornår mulige nye regler skal træde i kraft. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.