Den store skattereform og vedtagne fradrag og nulmoms

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det fredag den trettende november. Her er det vigtigste, du skal vide. Hele regeringens skatteaftale er nu blevet præsenteret. Mellemskatten skal fjernes lidt efter lidt frem mod 2029, og toptopskatten skal fjernes fra 2028. Det får betydning for over 600.000 personer, som betaler mellemskat. Selskabsskatten skal samtidig sænkes fra 22 til 19 procent frem mod 2029, men det gælder ikke finansielle selskaber. Grænsen for indskud på aktiesparekontoen skal også hæves. I 2027 skal afgiften på benzin og diesel sænkes med to kroner inklusive moms per liter. Den planlagte stigning i afgiften på elbiler samme år bliver aflyst. Pengene skal blandt andet findes ved at fjerne støtte til erhvervslivet og SU til unge, der bor hjemme. Nyuddannede skal også opfylde et krav om arbejde for at få dagpenge. Når aftalen er helt gennemført i 2030, flytter den omkring 11 milliarder kroner om året. Regeringen vurderer, at lavere skat vil få flere til at arbejde og øge investeringer og vækst, men det bygger på beregninger og er endnu ikke set i praksis. Lavere afgift på brændstof kan øge brugen af benzin og diesel, men den præcise virkning på klimaet er ikke oplyst. Aftalen er endnu ikke vedtaget. Regeringen skal først fremsætte lovforslag, som Folketinget derefter skal behandle. En fast model for afgifter på elbiler fra 2028 er heller ikke besluttet endnu. Folketinget vedtog torsdag to lovforslag, som gør flere aftalte lettelser til lov. Afgiften på kaffe bliver fjernet fra 2027. Fra den første juli 2027 bliver momsen på trykte og elektroniske bøger sat ned til nul. Det kan gøre bøger billigere, men prisen afhænger af forlag og boghandlere. Der kommer også fradrag for motion og undervisning i musik. Seniorer i arbejde får et større ekstra fradrag, som gælder fra fem år før folkepensionsalderen. Det kan gøre det mere attraktivt at arbejde længere. Desuden bliver den ekstra afgift på arv til niecer og nevøer fjernet for arv, der skal betales afgift af fra 2027. De lavere skatter og afgifter er tidligere beregnet til samlet godt 2,2 milliarder kroner. Lovene gennemfører dele af finansloven for 2026 og er ikke den samme som den nye skattereform, der blev præsenteret torsdag. Virkningen for den enkelte afhænger blandt andet af indkomst, udgifter og arv. Danmark og fire andre EU-lande er kommet tættere på en fælles løsning om et udrejsecenter uden for EU. Det sagde statsminister Mette Frederiksen torsdag på et europæisk topmøde i Dublin. Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Grækenland har forhandlet om modellen i flere måneder. Hvis aftalen bliver gennemført, kan personer med et endeligt afslag blive sendt til et land uden for EU, når de ikke kan sendes hjem. Rwanda kan ifølge nederlandske medier og kilder til AFP blive værtsland, men det er ikke officielt bekræftet. Mette Frederiksen sagde, at flere oplysninger kan komme i den følgende uge. Medier har nævnt et møde om migration i Wien den 16. november, men den danske regering har ikke bekræftet, at aftalen bliver offentliggjort den dag. Der er endnu ingen offentlig aftale, og spørgsmål om betaling, ansvar, kontrol og personernes rettigheder er ikke afklaret. Torsdag offentliggjorde National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, resultaterne af en international aktion mod cyberkriminalitet. Dansk og udenlandsk politi fjernede kode fra det skadelige program Gootloader på 681 WordPress-hjemmesider, som kriminelle havde fået adgang til. Den større operation ramte i alt 235 servere og 257 domæner. Europol fandt også mere end seks millioner stjålne loginoplysninger i de systemer og det udstyr, som myndighederne tog kontrol over. Gootloader bliver blandt andet spredt gennem inficerede hjemmesider og falske dokumenter. Programmet kan bruges til at stjæle data og sprede ransomware, som låser filer og kræver penge. NSK vurderer, at de kriminelle sandsynligvis brugte stjålne adgangskoder til at komme ind på hjemmesiderne. Aktionen kan i en periode gøre det sværere at sprede ransomware, men kriminelle netværk kan forsøge at bygge systemerne op igen. De berørte personer skal efter planen advares gennem særlige tjenester. Myndighederne har ikke oplyst, hvor mange danske hjemmesider eller personer der er berørt, eller om nogen er blevet anholdt. Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag en ny analyse af boliger uden registrerede beboere. Analysen viser, at mindst 57 procent af 70.300 boliger havde et elforbrug, som lignede en helårsbolig eller en fritidsbolig. Ingen personer var tilmeldt adresserne i CPR i hele perioden fra 2023 til 2025. Danmarks Statistik kalder derfor boligerne ubeboede, men det betyder ikke altid, at de faktisk står tomme. 21 procent havde et elforbrug som en helårsbolig, mens 36 procent lignede en fritidsbolig. Halvdelen af boligerne lå i landkommuner, selv om disse kommuner kun havde 21 procent af alle boliger i landet. Elforbruget kan dog ikke vise, hvem der bruger en bolig, eller om nogen bor der ulovligt. For 29 procent kunne adressen ikke forbindes med en elmåler. Analysen kan heller ikke vise, om boligerne har krav om fast bopæl eller lovligt har fået lov til at undgå kravet. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.