Ny aftale om bilafgifter og Mere behandling i hjemmet

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det torsdag den tolvte november. Her er det vigtigste, du skal vide. Regeringen og Dansk Folkeparti nåede onsdag frem til en aftale om skat. Afgiften på elbiler skal blive på samme niveau i 2027 som i 2026. Afgifterne på benzin og diesel skal også midlertidigt sænkes i 2027. Dansk Folkeparti krævede lavere afgifter på brændstof, og regeringen ønskede partiets støtte til en større skatteaftale. Før aftalen skulle afgiften på dyrere elbiler stige fra den første januar 2027. Regeringen havde regnet med, at det ville give staten 800 millioner kroner ekstra. DR og TV 2 erfarer, at benzin og diesel bliver omkring to kroner billigere per liter, men beløbet er endnu ikke officielt. Hele aftalen og finansieringen forventes fremlagt den tolvte november. Folketinget skal derefter behandle de nødvendige ændringer. Regeringen har endnu ikke offentliggjort en beregning af aftalens betydning for klimaet. Regeringen, Danske Regioner og KL har lavet en aftale om at bruge 200 millioner kroner på mere behandling i hjemmet. Pengene skal blandt andet gå til behandling direkte i blodet, undersøgelser i hjemmet og tilbud til ældre og sårbare patienter. Aftalen er en del af sundhedsreformen fra 2024, som skal flytte flere opgaver tættere på borgerne og skabe bedre samarbejde mellem hospitaler, regioner og kommuner. Regionerne overtager ansvaret for akut sygepleje ved årsskiftet mellem 2026 og 2027. Fra 2027 skal alle regioner tilbyde træning og anden forberedelse før større behandlinger. I 2028 skal relevante patienter i alle sundhedsråd kunne få hjemmedialyse med hjælp. Mere behandling hjemme kan betyde færre besøg på hospitalet, mindre risiko for infektioner og mere plads til andre patienter. Men resultaterne afhænger blandt andet af, om der er nok ansatte, og hvordan regioner og kommuner samarbejder. Det er endnu ikke besluttet, hvordan en kommende ret til digitale tilbud skal se ud, eller hvornår den skal begynde. Det er heller ikke oplyst, hvor mange patienter der vil få tilbuddene. Danmark vil købe ukrainske droner og systemer mod droner til det danske droneskjold. Det sagde forsvarsminister Jeppe Bruus under præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg i København. Zelenskyj mødtes med danske forsvarsvirksomheder, regeringen og ledelsen af Forsvaret. Danmark vil bruge Ukraines erfaringer fra krigen med droner og ballistiske missiler. Forsvarsministerens nye mål er også, at Danmark sammen med sine allierede skal kunne producere dele til missiler. Danmark og Ukraine gjorde i sommeren 2026 det lettere for Danmark at købe ukrainsk teknologi til forsvar. Samarbejdet kan føre til flere ukrainske forsvarsvirksomheder og mere produktion af missiler i Danmark. Danmark deltager også i Freyja-projektet om et europæisk-ukrainsk system til luftforsvar. Danmark og Ukraine taler om at åbne et kontor i København, som skal styre udviklingen. Planen er at teste systemet i løbet af vinteren. Hvis projektet lykkes, kan Danmark blive mindre afhængigt af amerikanske Patriot-systemer. Men Freyja er stadig under udvikling og kan endnu ikke bruges. Det er heller ikke oplyst, hvor mange systemer Danmark vil købe, hvilke virksomheder der bliver valgt, hvad det vil koste, eller hvornår købene skal ske. Onsdag fortalte UCL omkring 44.000 nuværende og tidligere studerende og kursister, at en person uden tilladelse har haft adgang til en database siden marts 2026. Databasen hører til efteruddannelsessiden hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Den indeholder blandt andet navne, CPR-numre, adresser, arbejdspladser, e-mailadresser og telefonnumre. UCLs it-chef siger, at angriberen sandsynligvis brugte en svaghed i systemet og en skjult nøgle, som gjorde aktiviteten svær at opdage. Oplysningerne kan bruges til falske beskeder, svindel eller identitetstyveri. Da bruddet blev offentliggjort, kendte UCL dog ikke til tilfælde af identitetstyveri på grund af det. Det er heller ikke bevist, at nogen har kopieret eller misbrugt oplysningerne, og det er ukendt, hvem der står bag. UCL har lukket adgangen og anmeldt bruddet til Datatilsynet. Et eksternt firma skal nu undersøge, hvad der er sket, og hvor stort bruddet præcist er. Justitsministeriet oplyste onsdag, at politiets arbejde mod kriminalitet med natur, miljø og dyrs velfærd skal samles i én national enhed. Den skal høre under Sydøstjyllands Politi og være helt klar senest i andet kvartal 2028. Danmark har allerede tre enheder med speciale i dyrs velfærd. Enheden hos Sydøstjyllands Politi arbejder i dag for tre politikredse. Regeringen og politiet ønsker flere specialister og bedre samarbejde om svære sager. Det gælder især sager, der går på tværs af politikredse. Politiets flerårige aftale giver cirka ti millioner kroner til den stærkere indsats. Sydøstjyllands Politi skal nu finde et sted til enheden og ansætte medarbejdere. Derefter skal den lidt efter lidt overtage opgaver fra landets politikredse. Flytningen kan i en periode påvirke behandlingen af sager. Det er endnu ikke besluttet, hvor enheden endeligt skal ligge, eller hvor mange medarbejdere den får. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.