Ny milliardstøtte til Ukraine og Inflationen i oktober

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det onsdag den ellevte november. Her er det vigtigste, du skal vide. Danmark har offentliggjort sin toogtredivte militære pakke til Ukraine. Pakken er på 4,8 milliarder kroner og indeholder blandt andet droner, ammunition til F-16-fly og støtte til PURL-initiativet. Danmark giver også 150 millioner kroner til Ukraines energisektor. Regeringen siger, at støtten er nødvendig på grund af de fortsatte russiske angreb. Den kan styrke Ukraines luftforsvar og energiforsyning denne vinter. Beslutningen kom, mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var i København. Her mødtes han med Mette Frederiksen og de andre nordiske regeringsledere for at tale om militær støtte, sikkerhed i Europa og de igangværende forhandlinger om krigen. Danmark har lovet at støtte Ukraines sikkerhed i ti år. Ifølge Ritzaus overblik har Danmark med den nye pakke støttet Ukraine med i alt 85,2 milliarder kroner siden 2022. Zelenskyj besøger Folketinget og holder en tale i Folketingssalen klokken 11. De militære leverancer og køb skal nu gennemføres, men myndighederne har ikke offentliggjort en samlet tidsplan eller den præcise fordeling af pengene. Danmarks Statistik har offentliggjort tal for oktober. Den årlige inflation var stadig 2,2 procent. Det betyder, at priserne for forbrugerne var 2,2 procent højere end i oktober 2025. Kerneinflationen faldt samtidig fra 1,9 procent i september til 1,7 procent i oktober. Brændstof og husleje trak inflationen op i forhold til året før, mens lavere priser på fødevarer trak den ned. Transport var 7,4 procent dyrere end året før, mens fødevarer var 2,3 procent billigere. Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,5 procent. Det skyldtes især dyrere elektricitet, sommerhuse og brændstof. Danmarks Statistik beregner indekset ud fra cirka 23.000 priser. Den lavere kerneinflation kan mindske presset fra danske prisstigninger, men energi og brændstof kan stadig påvirke familiernes udgifter. Tallene viser ikke, hvordan inflationen vil udvikle sig i de kommende måneder. Netcompany har indgået en aftale om at blive medejer af DCAI, selskabet bag AI-supercomputeren Gefion. Aftalen har ingen betingelser. Netcompany køber nye aktier for 325 millioner kroner, og den statslige fond EIFO investerer yderligere 150 millioner. DCAI får dermed samlet cirka 500 millioner kroner. Gefion er Danmarks første supercomputer til AI og bliver blandt andet brugt inden for forskning, sundhed, industri og forsvar. Ifølge DCAI og investorerne er næsten hele kapaciteten allerede i brug, og behovet for sikker computerkraft i Danmark vokser. Pengene skal bruges på mere computerkraft og ny teknologi. Planen er også at gøre Gefion til en bredere dansk platform for AI. Når aftalen er gennemført, skal Novo Nordisk Fonden eje 52,6 procent, mens EIFO og Netcompany hver skal eje 23,7 procent. Det er endnu ikke oplyst, hvor meget ekstra kapacitet investeringen giver, eller hvornår den er klar. EU's enklere standarder for rapportering om bæredygtighed trådte i kraft i Danmark den tiende november. De gælder for større danske virksomheder, som stadig er omfattet af EU's krav. Ifølge Erhvervsstyrelsen har den nye standard cirka 70 procent færre punkter med data. EU-Kommissionen vedtog ændringerne den tredje juli, og de blev offentliggjort i EU-Tidende den enogtyvende september. For regnskabsår, der begynder i 2026, kan virksomhederne vælge mellem de oprindelige og de enklere standarder. De skal oplyse, hvilket sæt de bruger. Fra regnskabsår, der begynder i 2027, skal de bruge den enklere standard. Færre krav og mere fleksible regler kan give mindre administrativt arbejde og lavere udgifter. De reelle besparelser afhænger dog af den enkelte virksomheds organisation, behov for data og valg af standard i 2026. Regeringen og flere andre partier er blevet enige om at bruge ti millioner kroner på spøgelsesnet i danske farvande. Pengene skal bruges til at finde og fjerne efterladte fiskeredskaber og til at forebygge, at flere bliver efterladt. Redskaberne bliver ved med at fange fisk, havfugle og havpattedyr. De afgiver også plastik og nogle gange bly til havet. DTU Aqua har tidligere skønnet, at der ligger omkring 49.000 tabte eller efterladte net og dele af net i danske farvande. Skønnet kommer fra en model og ikke fra en optælling. Miljøministeriet vurderer, at arbejdet muligvis kan fjerne op til 100 ton plastik og 50 ton bly. Beregningen bygger på erfaringer fra Lillebælt, så resultatet er usikkert. Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår arbejdet begynder, hvor længe det varer, eller hvilke områder der kommer først. Plastic Change vurderer, at ti millioner kroner ikke er nok til at fjerne alle de anslåede spøgelsesnet på lang sigt. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.