Alvorlige problemer med Forsvarets materiel og dommen over Nordeas hvidvaskkontrol

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det tirsdag den tiende november. Her er det vigtigste, du skal vide. En ny beretning fra den niende november viser, at der i 2025 var problemer med mindst 14 af Forsvarets 27 særligt vigtige typer materiel. Statsrevisorerne kalder både den dårlige kontrol og problemerne med over halvdelen af materiellet stærkt kritisable. Forsvaret har derfor måttet løse vigtige opgaver med begrænsninger. Det gælder også opgaver for NATO. Analyser fra Forsvarsministeriet og eksterne eksperter peger blandt andet på uklar organisering og uklart ansvar for drift og vedligeholdelse. Ministeriet har heller ikke kunnet give Folketinget et klart og dækkende billede af Forsvarets kampkraft og behov for investeringer. Det kan føre til forkerte valg under den oprustning, der er i gang. Der er afsat mere end 360 milliarder kroner til blandt andet Forsvarets kampkraft i forsvarsforliget for 2024 til 2033 og senere aftaler. Flere konkrete resultater er hemmelige, fordi ministeriet vurderer, at offentliggørelse kan skade Danmarks sikkerhed. Ministeriet har ikke sat en slutdato for arbejdet med et samlet overblik, men forventer, at en ny model for kontrollen er klar inden udgangen af 2026. Rigsrevisionen vil følge arbejdet og senere informere Statsrevisorerne. Københavns Byret fandt den niende november Nordea delvist skyldig i to af syv forhold. Banken skal betale en bøde på 155 millioner kroner. Anklagemyndigheden havde krævet 6,6 milliarder kroner. Banken blev frifundet for langt det meste af resten af tiltalen. Sagen handler om bankens kontrol fra 2012 til 2015. Retten mente blandt andet, at banken havde brudt de daværende regler om at overvåge og undersøge mistænkelige transaktioner. Sagen begyndte, da Finanstilsynet anmeldte banken til politiet i 2016. Den handler ikke om, at banken eller dens medarbejdere selv skulle have hvidvasket penge. Retssagen varede 65 retsdage, og sagen er mere end ti år gammel. Dommen er endnu ikke endelig. Anklagemyndigheden og Nordea gennemgår dommen og ventes den treogtyvende november 2026 at beslutte, om de vil anke til Østre Landsret. Anklagemyndigheden har ikke oplyst, om den vil klage over frifindelserne eller bødens størrelse. Region Hovedstaden og Region Midtjylland oplyste den niende november, at de har købt to mobile medicinske modtagecentre for alle regionerne. De koster godt 100 millioner kroner og består af containere, som kan foldes ud og transporteres med lastbil. Centrene kan stilles op over hele landet og skal kunne være helt klar inden for 12 timer. Her kan personale vurdere og give akut behandling til patienter, før de bliver fordelt til hospitaler. Købet skyldes den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at kunne modtage sårede soldater og civile. Centrene kan aflaste hospitalerne under militære konflikter, store miljøulykker og andre situationer med mange tilskadekomne. Pengene kommer fra regeringens akutpakke fra 2026, som gav regionerne 295 millioner kroner til at forberede sundhedsvæsenet bedre på kriser. Delene skal efter planen leveres i slutningen af 2026 og begyndelsen af 2027. Regionerne skal også uddanne og træne personalet. Det er endnu ikke oplyst, hvor mange patienter hvert center kan behandle på samme tid, eller præcis hvornår delene bliver leveret. Energistyrelsen oplyste den niende november, at et udbud i oktober sikrer, at de danske gaslagre bliver fyldt til EU's mål på 75 procent i år. Virksomheder får betaling for at holde en bestemt mængde gas i lagrene. Udbuddet er afsluttet inden for rammen på 50 millioner kroner. Danmark har to gaslagre og producerer samlet mere biogas og naturgas, end landet bruger. Lagrene er en vigtig reserve for hjem, virksomheder og vigtige funktioner, hvis forbruget stiger om vinteren, eller der kommer mindre gas. Energistyrelsen har ikke oplyst, hvor meget gas udbuddet præcist har sikret. En stabil forsyning betyder heller ikke nødvendigvis lave priser. Gaspriserne bestemmes især på internationale markeder og kan stadig være høje og svinge meget. Politiet offentliggjorde den niende november resultaterne fra tre aktionsdage i ugen før. I Danmark blev 22 personer anholdt, og otte af dem blev varetægtsfængslet. Myndighederne kontrollerede 7.474 personer og gav 30 bøder. En internationalt efterlyst mand blev også anholdt, så han kan blive udleveret til Polen. Aktionen foregik i alle danske politikredse og ved landegrænsen. Danmark og ti andre europæiske lande deltog gennem Europols Empact-samarbejde. Operationen var rettet mod organiseret tyveri, smugling og anden alvorlig kriminalitet på tværs af landegrænser. Sagerne handlede blandt andet om narkotikasmugling, rufferi, organiserede indbrud og brud på forbud mod indrejse. Politiet fortsætter nu med at efterforske og analysere oplysningerne. De kan føre til flere skridt i Danmark og de andre lande. Politiet har ikke oplyst, hvor mange sager der forventes at føre til tiltale, eller hvilke konkrete skridt der nu bliver taget. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.