Prorussisk påstand om cyberangreb og Ny fejl i Kriminalregisteret

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det fredag den sjette november. Her er det vigtigste, du skal vide. To prorussiske hackergrupper tog torsdag ansvaret for angreb på køle- og frysesystemer i europæiske supermarkeder. Grupperne hedder NoName057(16) og Z-Pentest, men danske myndigheder siger, at det endnu er for tidligt at afgøre, om de faktisk stod bag. Angrebene skete den første og anden november i flere europæiske lande. Flere af systemerne bruger udstyr fra danske Danfoss. Ifølge tidligere oplysninger fra myndighederne var mindst fem danske virksomheder ramt. Angreb på kølestyringer uden beskyttelse kan ændre temperaturen, så varer måske skal smides ud. Styrelsen for Samfundssikkerhed følger sagen sammen med andre myndigheder. Virksomheder anbefales at fjerne systemernes direkte adgang til internettet, opdatere udstyret og anmelde angreb til politiet. Det er endnu uklart, hvor mange danske virksomheder der er ramt, og hvor store de samlede økonomiske tab er. Rigspolitiet har fundet en ny fejl i Kriminalregisteret. Omkring 800 afgørelser blev slettet tidligere, end reglerne siger, ved en gennemgang af sletninger fra 2021 til 2025. Fejlen blev opdaget, efter at Rigspolitiet i september fortalte om en anden fejl og derefter gennemgik reglerne. Den første vurdering er, at den nye fejl opstår, når flere forhold i samme afgørelse skal slettes på forskellige tidspunkter. Politiet har ikke fundet udstedte børneattester, som mangler afgørelser på grund af fejlen. Digitale børneattester kan dog kun kontrolleres tilbage til 2015. De afgørelser, som stadig skal være i registret, bliver nu hentet og registreret igen. Det er ikke sikkert, at det gælder alle cirka 800 afgørelser, fordi nogle senere kan have nået det rigtige tidspunkt for sletning. Rigspolitiet vil også undersøge gennem Rigsarkivet, om afgørelser blev slettet ved en fejl før 2021. Det er endnu uvist, hvor mange ældre oplysninger der kan være berørt, og hvilke andre følger fejlen kan have. Klimarådet offentliggjorde den femte november sin vurdering af regeringens klimaprogram. Rådet siger, at det haster med at gennemføre den politik, som allerede er vedtaget. Regeringen forventer, at Danmarks udledninger falder fra 53 procent under niveauet i 1990 i 2024 til 70 procent under niveauet i 1990 i 2030. Men ifølge Klimarådet er den beregnede margen kun 0,2 millioner ton CO2-ækvivalenter. Beregningerne bygger samtidig på flere indsatser, som endnu ikke er helt gennemført. Danmark kan derfor misse målet, hvis reduktionerne bliver forsinket eller ikke virker som forventet. Det gælder blandt andet arbejdet med kulstofrige lavbundsjorder. Hvis det går for langsomt, kan andre og måske dyrere klimatiltag blive nødvendige. Klimarådet ønsker konkrete løsninger i reserve, hurtigere handling og en plan frem mod 2050. Regeringen har endnu ikke fremlagt sin konkrete plan for målet i 2035. Rådet vil inden årets udgang offentliggøre en særlig analyse og senest i februar 2027 vurdere samlet, om regeringens indsats viser, at 2030-målet bliver nået. Aarhus Airport har solgt sine sidste civile bygninger og arealer til Heartland, som ejes af Bestseller-ejeren. Prisen er 90 millioner kroner. Heartland køber terminalen, hotellet og parkeringsområderne, men overtager ikke driften. Den fortsætter i Aarhus Airport aktieselskab, som ejes af Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Lufthavnen har solgt ejendommene for at få en bedre økonomi og et bedre grundlag for fortsat drift og udvikling. I december 2025 solgte lufthavnen også anlæg til flytrafik og områder ved siden af til Forsvaret. Den igangværende udvidelse af terminalen bliver gjort færdig som en del af den nye handel. Salget kan gøre det lettere at beholde flyruter i regionen, men det er ikke sikkert, at salget alene sikrer økonomien på længere sigt. Alle vilkår i aftalen er ikke offentliggjort, og det er heller ikke oplyst, hvor meget driftsselskabet løbende skal betale i leje. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.