Demokratisk valgsejr i USA og Novos højere årsprognose

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det torsdag den femte november. Her er det vigtigste, du skal vide. Demokraterne har fået flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i USA. Republikanerne har derfor mistet kontrollen over hele Kongressen, mens Donald Trump stadig er præsident. Undersøgelser blandt vælgerne peger især på høje leveomkostninger, krigen med Iran og utilfredshed med Trump-regeringen som grunde til nederlaget. Den nye Kongres begynder arbejdet den tredje januar 2027. Det demokratiske flertal kan gøre det sværere for Trump at få nye love og budgetter vedtaget. Men præsidenten har stadig stor magt over blandt andet handel og udenrigspolitik. USA er både et vigtigt eksportmarked og Danmarks vigtigste allierede inden for sikkerhed. Derfor kan skiftet få betydning for danske virksomheder, støtten til Ukraine og samarbejdet med Europa. Dansk Industri og Dansk Erhverv vurderer dog, at politikken om told og handel ikke ændrer sig hurtigt. Alle stemmer var endnu ikke talt op, så den endelige fordeling af pladser var ikke klar. Det er også uvist, hvad Demokraterne vil prioritere i forhold til handel, Ukraine, Nato, Danmark og Grønland. Novo kom den fjerde november med et kvartalsregnskab, som var bedre end analytikernes forventninger. Selskabet hævede sin årsprognose for tredje gang i 2026. Det skyldtes især salget af Wegovy-tabletten, som nåede 5,394 milliarder kroner i tredje kvartal. Novo forventer nu, at både det justerede salg og det justerede driftsresultat vil udvikle sig med mellem minus 2 og plus 2 procent ved faste valutakurser. Det samlede salg var 79,195 milliarder kroner. Det viste driftsresultat faldt dog med 9 procent ved faste valutakurser efter nedskrivninger på 8,7 milliarder kroner. Novo er Danmarks største selskab på børsen, så udviklingen kan få stor betydning for danske aktier, pensioner, job og skatteindtægter. Prognosen er stadig usikker og afhænger blandt andet af konkurrence, priser, valutakurser og efterspørgslen efter GLP-1-produkter. Novo planlægger også at lancere CagriSema i USA i første halvdel af 2027, men kun hvis lægemidlet bliver godkendt. Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen har erkendt, at tidsplanen for at tage lavbundsjord ud af drift ikke kan holde. Han sagde det på Landbrug og Fødevarers delegeretmøde, efter at landmænd havde kritiseret myndighederne for langsom behandling. Den grønne trepart har som mål at tage 140.000 hektar lavbundsjord med meget kulstof ud af drift. Når jorden bliver gjort våd, udleder den færre drivhusgasser. Men regeringens nye beregning viser, at omkring 34.300 hektar, inklusive arealer ved siden af jorden, vil være taget ud i 2030. Tidligere var tallet cirka 85.600 hektar. Projekterne tager normalt mere end seks år. Lang behandling hos myndighederne, kommunernes ressourcer og den første planlægning bliver nævnt som grunde til forsinkelserne. Derfor bliver den forventede effekt på klimaet mindre frem mod 2030, og det kan gøre klimamålene sværere at nå. Nogle projekter skal efter planen fritages for en miljøscreening. Ifølge ministeren kan det forkorte behandlingen med tre til ni måneder. Politikerne skal se på arbejdet igen i 2027, blandt andet på muligheden for en højere afgift på jord med meget kulstof. Det er endnu ikke beregnet, hvor meget forsinkelsen vil øge den forventede udledning i 2030, og det er uklart, hvor hurtigt ændringerne kan få mere jord taget ud af drift. Elever og studerende stoppede undervisningen flere steder i landet den fjerde november. I København gik de fra Rådhuspladsen til Christiansborg. Det var en protest mod regeringens forslag om at spare på SU og dagpenge efter en uddannelse. Ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning stoppede omkring 40.000 elever undervisningen på 57 gymnasier. Arrangørerne forventede omkring 10.000 elever og studerende til demonstrationen i København, men det er ikke oplyst, at andre har talt deltagerne. Regeringen vil sænke eller fjerne SU til unge, som bor hjemme, alt efter deres forældres indkomst. Hvis forslaget bliver gennemført uden ændringer, vil det ifølge et skøn ramme omkring 81.000 unge. Uddannelsesminister Christina Egelund bekræftede, at forslaget stadig er med i forhandlingerne om finansloven for 2027. Hun sagde, at valget hænger sammen med højere udgifter til forsvar og sikkerhed. Det er endnu ikke afgjort, om protesten vil få partierne til at ændre eller droppe besparelserne. Politikere fra begge sider af Folketinget kræver strengere danskprøver for personer, der søger dansk statsborgerskab. Det sker efter en undersøgelse fra Jyllands-Posten. Den viste, at man kan opfylde sprogkravet uden en særlig prøve i mundtligt dansk. Den viste også, at nogle opgaver bliver gentaget og derfor kan læres udenad. Regeringspartierne SF, Moderaterne og Radikale Venstre støtter kravet om at ændre prøverne. Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov siger, at strengere krav til dansk skal med i forhandlingerne om en ny aftale om statsborgerskab. De nuværende krav er dog ikke ændret endnu. Partierne har heller ikke aftalt, hvordan nye prøver skal være, eller hvornår de kan begynde. Det er også uklart, om ændringer vil gælde for ansøgninger, som allerede er sendt ind. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.