Cyberangreb mod danske køleanlæg og nyt jysk elnet til 15,8 milliarder

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det tirsdag den tredje november. Her er det vigtigste, du skal vide. Cyberangreb mod køle- og frysesystemer har nu berørt mindst tre kendte steder i Danmark. Dansk Industri oplyste mandag aften, at en cateringvirksomhed og en biotekvirksomhed var blevet ramt. Tidligere var der registreret et forsøg på angreb mod en dansk fødevareproducent. Angrebene ser ud til at ramme systemer, som er forbundet direkte til internettet. De kan have gammel software, dårlig beskyttelse eller svage adgangskoder. Det er dog ikke offentliggjort, hvordan angriberne fik adgang i de danske tilfælde. Samme døgn blev butikker i flere europæiske lande også ramt. Hvis temperaturerne bliver ændret, kan fødevarer og biologisk materiale blive ødelagt. Det er ikke oplyst, om det er sket i Danmark. Virksomheder bliver nu opfordret til at begrænse adgangen fra internettet og beskytte fjernforbindelser. Myndighederne undersøger fortsat problemets omfang og mulige følger. Energinets bestyrelse har godkendt projektet Nyt Elnet Midtjylland-Vendsyssel til 15,8 milliarder kroner. Den statslige virksomhed har sendt en ansøgning til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som endnu ikke har godkendt investeringen. Ifølge Energinet er der ikke plads nok i elnettet til det forventede større forbrug og den voksende produktion fra blandt andet vindmøller og solceller. De vigtigste forbindelser mellem Aarhus, Aalborg og Viborg er især fra 1960'erne og 1980'erne. Projektet skal fordoble kapaciteten i områdets 400 kilovolt-net med nye luftledninger, jordkabler og højspændingsstationer. Det kan give plads til op mod 8 gigawatt lokal vedvarende strøm mod cirka 1,4 gigawatt i dag. Planlægningen berører otte kommuner, men det er endnu ikke besluttet, hvor anlæggene skal ligge. Energinet vil først vise forslag og derefter inddrage kommuner og borgere. Alle tilladelser ventes klar omkring 2030, og nettet ventes taget i brug lidt efter lidt frem mod 2037. Prisen og tidsplanen kan dog ændre sig. Sund og Bælt har sendt arbejdet med færgehavnene ved Halsskov og Knudshoved i udbud. Havnene skal kunne tage imod nødfærger, hvis vej- og togtrafikken over Storebælt bliver afbrudt i længere tid. Arbejdet omfatter blandt andet dybere havnebassiner, nye kajer, plads til ventende trafik og reparation af en mole. Havnene har ikke været brugt til almindelige færger, siden Storebæltsforbindelsen åbnede i 1998. Når havnene er færdige, kan nødfærger holde en del af trafikken og leveringen af varer i gang mellem Øst- og Vestdanmark. Interesserede virksomheder kan søge om at blive godkendt til at byde på arbejdet senest den seksogtyvende november 2026. Det er endnu ikke oplyst, hvornår havnene kan være klar. Udbuddet omfatter heller ikke køb eller drift af selve nødfærgerne. Digitaliseringsminister Christina Egelund siger, at regeringen vil bede EU-Kommissionen om lov til midlertidigt at indføre en dansk aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har aftalt grænsen for at beskytte børn på nettet. Planen var at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af 2027 og lade loven træde i kraft den første juli samme år. Men EU-Kommissionen har varslet en pause for nationale lovforslag, som handler om det samme som kommende fælles EU-regler. Ministeren vil derfor tale med Kommissionen og andre berørte EU-lande om en undtagelse for Danmark. Det er endnu ikke afgjort, om Danmark får en undtagelse, og derfor er datoen den første juli 2027 ikke længere sikker. Hvis pausen fortsætter, kan den danske aldersgrænse blive forsinket i flere år. Statsadvokaten i Viborg har igen besluttet, at der ikke skal rejses tiltale mod ledende medarbejdere på Aarhus Universitetshospital. En ekstra efterforskning har ikke fundet bevis nok for, at bestemte ledere brød straffeloven. Derfor er sigtelserne mod tre nuværende eller tidligere ledende medarbejdere droppet. Sagen handler om mere end 300 patienter på hospitalets afdeling for mave- og tarmkirurgi. De ventede for længe på behandling for kræft. Kammeradvokaten har tidligere vurderet, at hospitalet bevidst begik alvorlige fejl og satte økonomi foran patienternes rettigheder. Afgørelsen gælder kun spørgsmålet om straf. Sagen kan derfor stadig få følger for ansatte eller politikere. Patienter og pårørende kan klage til Rigsadvokaten inden fire uger. Hvis en klager får medhold, kan Rigsadvokaten kræve, at sagen bliver åbnet igen. Det vides endnu ikke, om nogen vil klage. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.