Ny aftale for praktiserende læger og problemer med transplantationer på Rigshospitalet

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det fredag den tredivte oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Praktiserende Lægers Organisation og regionerne har lavet en fireårig aftale om almen praksis fra 2027. Aftalen giver 4,5 milliarder kroner til området. I 2030 vil der være 1,7 milliarder kroner mere om året. Betalingen til lægerne skal fremover i højere grad afhænge af, hvor mange patienter de har, og hvor syge patienterne er. Systemet bliver også enklere. Aftalen er en del af sundhedsreformen, som kræver mindst 5.000 praktiserende læger i 2035. Hvis aftalen virker som planlagt, kan læger med mange patienter med stort behov for behandling få bedre tid. Det kan også blive lettere at få en læge i udsatte områder, og flere patienter kan måske få behandling hos deres egen læge i stedet for på hospitalet. Bestyrelserne hos lægerne og regionerne har godkendt aftalen, men den er ikke endeligt godkendt. Først skal PLOs repræsentantskab behandle den, og derefter skal medlemmerne stemme om den. Det er derfor endnu usikkert, om aftalen træder i kraft den første januar 2027. Virkningen afhænger også af, hvordan aftalen bliver gennemført, og hvor mange læger der bliver ansat frem mod 2030. Det er kommet frem, at Rigshospitalet på et år har sagt nej til ti donorlevere fra Scandiatransplant på grund af mangel på kapacitet. Tre var til børn og syv til voksne. Rigshospitalet er det eneste hospital i Danmark, der laver levertransplantationer. Tre overlæger er stoppet efter en konflikt, og to andre kirurger har selv forladt afdelingen. Flere ansatte er bekymrede for patienternes sikkerhed. Sundhedsstyrelsen vurderer, at situationen påvirker levertransplantationer, operationer for kræft i bugspytkirtlen og transplantationer af bugspytkirtlen. Hospitalet siger dog, at behandlinger ikke er blevet aflyst eller udsat, og at de fortsat kan gennemføres sikkert med dansk og nordisk samarbejde. Afviste organer kan give længere ventetid, men det er ikke dokumenteret, at bestemte patienter har ventet længere eller fået dårligere resultater. Sundhedsministeren kræver, at hospitalet som udgangspunkt kan tage imod organer hele døgnet året rundt. Sundhedsstyrelsen har bedt om en mere detaljeret plan og indkaldt sit rådgivende udvalg til et ekstraordinært møde. En ekstern undersøgelse skal også gennemgå tidligere behandlinger og brugen af eksperimentel kirurgi. Efter planen flyttes transplantationer af bugspytkirtler til Oslo Universitetssykehus den første november 2026. Resultaterne af undersøgelsen og Sundhedsstyrelsens behandling er endnu ikke kendt. ECB holdt alle tre officielle renter uændret, selv om energipriserne og risikoen for inflation er steget. Indlånsrenten bliver på 2,50 procent. De to andre renter bliver på 2,65 og 2,90 procent. Samme dag meddelte Christine Lagarde, at hun stopper som præsident for ECB den syvende februar 2027. Det er cirka ni måneder før planlagt. Danmark har ikke euroen, men kronen følger euroen tæt. Derfor følger Nationalbanken normalt ECBs renter for at holde kronen stabil. Da ECB ikke ændrede renten nu, kom der heller ingen automatisk renteændring i Danmark. Hvis energipriserne bliver ved med at være høje, kan de ifølge ECB øge inflationen og sænke væksten. Det kan senere føre til ændringer i renten. Det Europæiske Råd skal vælge en ny præsident, men efterfølgeren er endnu ikke valgt, og Danmark har ikke stemmeret ved valget. En ny præsident kan ændre Europas pengepolitik og indirekte påvirke danske renter, boliglån og kronens kurs. ECB har ikke givet en konkret plan for renterne fremover, og Lagarde har ikke forklaret nærmere, hvorfor hun stopper tidligt. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab præsenterede den niogtyvende oktober planer om Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation. Ministeriet, Dansk Industri og Dansk Erhverv skal udvikle organisationen. Den skal skabe et fast samarbejde mellem myndigheder og virksomheder før, under og efter kriser. Private virksomheder driver store dele af Danmarks kritiske infrastruktur, blandt andet energi, vand, transport og IT. Organisationen skal derfor sikre hurtigere varsling, bedre deling af information og et fælles billede af en krise. Den skal også støtte øvelser og gøre det lettere at bruge private ressourcer ved for eksempel cyberangreb og problemer med forsyningen. Det nuværende Virksomhedsberedskab har omkring 200 medlemsvirksomheder og vil forsøge at nå 1.000. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den nye organisation skal bygges op, hvem der får ansvar for hvad, eller hvordan arbejdet skal betales. Der er heller ingen offentlig plan for, hvornår organisationen er klar. Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om at bruge 25 millioner kroner på kommunale ø-færgers ekstra udgifter til brændstof i 2026. Folketingets Finansudvalg skal dog godkende forslaget, før pengene kan blive udbetalt. Støtten skal fordeles mellem 20 kommuner efter færgernes forbrug af brændstof. Ærø står til at få cirka 6,4 millioner kroner, Samsø cirka 6 millioner og Læsø cirka 2,9 millioner. De stigende priser på brændstof har givet færgerne udgifter, som ikke var med i budgetterne. Samtidig udløber flere aftaler om faste priser på brændstof. Færgerne er vigtige for små øer, fordi de giver adgang til blandt andet arbejde, uddannelse, sundhedsydelser og varer. Støtten kan mindske behovet for dyrere billetter, færre afgange eller kommunale besparelser. Men færgeselskabernes formand vurderer, at beløbet ikke er stort nok. Det er også usikkert, hvor meget af de ekstra udgifter støtten dækker, og der er ikke meldt en lignende ekstra støtte ud efter 2026. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.