Planlagt forbud mod turbokyllinger og Forskelle i fremtidens regn

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det torsdag den niogtyvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Regeringen vil arbejde for et dansk forbud mod produktion af turbokyllinger. Det sagde minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen efter optagelser fra TV 2 hos en producent i Nordjylland. Ifølge dokumentationen fik kyllingerne kun tre timers mørke, selv om loven kræver mindst seks timer. Optagelserne viser dog kun forholdene hos én producent og ikke i hele branchen. Et lignende forbud havde ikke flertal i 2024, men nu støtter et bredt flertal i Folketinget et nationalt forbud. Det gælder også alle fire regeringspartier. Danmark producerer ifølge Berlingske op mod 70 millioner turbokyllinger om året. Hvis forbuddet bliver vedtaget, vil de hurtigtvoksende racer derfor hurtigt forsvinde fra dansk produktion. Prisen på almindeligt produceret dansk kyllingekød kan stige, og produktion og arbejdspladser kan flytte til udlandet, hvis Danmark fortsat tillader import af kødet. Regeringen har endnu ikke fremsat et konkret lovforslag. Derfor er det heller ikke bestemt, hvad forbuddet præcist skal omfatte, hvornår det skal gælde, eller hvilke regler der skal gælde i overgangen. Det er også uklart, om regeringen vil begrænse importen, og hvordan det kan ske inden for EU-reglerne. DMI har offentliggjort nye detaljer fra Klimastatus 2026. De viser, at Vestdanmark får omkring 30 procent mere regn end Østdanmark. Lavtryk og fugtig luft kommer ofte ind fra Nordsøen, og meget af regnen falder over Jylland, før vejret bevæger sig mod øst. Syd- og Vestjylland får allerede mere end dobbelt så mange kraftige, korte regnskyl som dele af Østdanmark. DMI forventer, at forskellen fortsætter frem mod slutningen af århundredet, selv om hele landet bliver vådere. Hvis udledningen ligger på et mellemhøjt niveau, kan Danmark få omkring 40 procent flere skybrud. Det kan betyde, at kommuner og forsyningsselskaber i de vådeste områder får større behov for at investere i klimatilpasning, afløb og stærke kloaksystemer. Behovet vil dog være meget forskelligt fra sted til sted. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil hjælpe ved lokale kriser. Men 64 procent ved ikke, hvem de skal kontakte for at tilbyde hjælp. Virksomheder kan blandt andet bidrage med ansatte, udstyr, transport og teknologi, når myndighedernes egne ressourcer ikke er nok. Virksomhedsberedskabet er allerede et frivilligt samarbejde, som skaber overblik over private ressourcer. I oktober 2026 deltog 223 virksomheder og organisationer. Dansk Industri anbefaler nu klare kontaktveje, fælles planer og øvelser mellem virksomheder, kommuner og myndigheder. Det kan gøre det lettere at få hurtig hjælp under en krise. Det er dog ikke besluttet, hvilke myndigheder der skal lave aftalerne. Dansk Industri har heller ikke oplyst, hvor mange virksomheder der deltog i den nye analyse. Antallet af henvendelser til Digitaliseringsstyrelsens hjælp på telefon og mail faldt med 42 procent fra 2022 til 2025. I 2025 fik hjælpen 528.845 henvendelser mod 910.690 i 2022. Faldet skyldes især færre spørgsmål om MitID. Hjælpen gælder også blandt andet Digital Post, borger punktum dk og digitale kort til sundhed og kørekort. Styrelsen mener, at folk har vænnet sig til løsningerne, og at nye funktioner har gjort dem lettere at bruge. Men tallene dækker ikke hjælp fra for eksempel kommuner, banker, familie og venner. Derfor viser de ikke, om alle oplever, at løsningerne er blevet lettere. Styrelsen vurderer stadig, at omkring hver femte borger har svært ved at bruge den digitale offentlige sektor. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.