Retssag om stop for griseproduktion og Fiskekvoter i Østersøen

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det tirsdag den syvogtyvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Landbrug og Fødevarer lagde mandag sag an mod Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Organisationen vil have domstolene til at afgøre, om regeringens stop for nye og større griseproduktioner er lovligt. Sagen blev anlagt samme dag, som stoppet begyndte. I et år kan kommunerne ikke godkende de produktioner, der er omfattet af reglerne. Økologisk produktion og frilandsproduktion er ikke med. Stoppet gælder som udgangspunkt for ansøgninger fra den treogtyvende september 2026 og skal vare til den seksogtyvende oktober 2027. Det skal give tid til forhandlinger om fremtidens regler. Landbrug og Fødevarer mener, at loven ikke giver mulighed for et generelt stop gennem en bekendtgørelse. Regeringen og Justitsministeriet mener det modsatte. Organisationen har bedt om en hurtig behandling af sagen, men retten har endnu ikke sagt ja. Det er også uvist, hvor mange ansøgninger og investeringer stoppet rammer. Landbrug og Fødevarer vurderer, at usikkerheden kan påvirke investeringer, arbejdspladser og leverandører i grisesektoren. EU-landene indgik mandag en politisk aftale om fiskekvoterne i Østersøen i 2027. Hvert år fastsætter landene, hvor meget der må fiskes, for at begrænse overfiskeri og passe på fiskebestandene. Der er fortsat meget få torsk i Østersøen. Derfor er det stadig forbudt at fiske direkte efter torsk og at fange torsk ved fritidsfiskeri. Kvoten gælder kun torsk, som ikke kan undgås som bifangst. Kvoten for sild i den centrale del af Østersøen stiger med 71 procent, mens kvoten for brisling stiger med 44 procent. Danmark fik støtte til, at sildekvoten ikke skulle stige helt op til den højeste grænse, som forskerne anbefalede. Det kan give bestanden bedre mulighed for fortsat at vokse. Ifølge Miljøministeriet var Danmark det eneste land, som ønskede lavere kvoter for bifangst af torsk og vestlig sild. De kvoter bliver på samme niveau som i 2026. De højere kvoter for sild og brisling kan give dele af fiskeriet mulighed for at tjene mere. Virkningen i Danmark afhænger dog af, hvordan kvoterne bliver fordelt, og hvilke muligheder der er for at fiske. EU-Rådet skal formelt godkende afgørelsen, når teksten er klar på alle EU-sprog. Otte nordiske regeringsledere er blevet enige om Marienborg-manifestet om børn og teknologi. Det kom frem mandag, og erklæringen skal præsenteres og diskuteres tirsdag i Helsinki. Lederne er bekymrede for, hvordan digitale platforme påvirker børns læring, koncentration, mentale sundhed og udvikling. Derfor vil landene arbejde tættere sammen over for teknologiselskaberne. De skal koordinere forslag til love og dele erfaringer. Danmark arbejder allerede på en aldersgrænse på 15 år for sociale medier. En fælles nordisk holdning kan øge presset på teknologiselskaberne og få betydning for kommende regler i Danmark og EU. Hele manifestet er endnu ikke offentliggjort, og det er uklart, hvilke konkrete love samarbejdet vil føre til. Stormen Boelo ramte Danmark i weekenden med kraftig vind, regn, høje bølger og høj vandstand. Tal fra mandag viste, at mindst ti danske og internationale færgeruter blev aflyst eller fik færre afgange. Færgen Nordic Crown mellem København og Oslo opgav turen, søgte læ ved Skagen og sejlede tilbage til København. Mandag fik forsikringsselskaberne også de første mange anmeldelser om blandt andet vandskader, væltede træer og ødelagte vinduer og drivhuse. Tallene er foreløbige og kan ikke lægges sammen, fordi de gælder forskellige kunder og tidspunkter. Selskaberne forventer flere anmeldelser, når boligejerne får et bedre overblik. Det er endnu uvist, hvad skaderne samlet vil koste. DMI fjernede mandag de fleste advarsler om vind, fordi vinden blev svagere. Men der var stadig en advarsel om høj vandstand i den vestlige Limfjord. Østre Landsret besluttede mandag, at klimaaktivisten Ida Nicolaisen ikke kunne undgå straf efter reglen om nødret. Sagen handlede om to fredelige protester ved Amager Fælled og Københavns Rådhus. Protesterne skulle forsinke en skade, som snart kunne ske på et levested beskyttet af EU. Københavns Byret vurderede i 2025, at protesterne var ulovlige, men at Nicolaisen ikke skulle straffes på grund af nødret. Anklagemyndigheden klagede til landsretten og krævede en bøde. Landsretten ændrede byrettens afgørelse, og Nicolaisen fik i den samlede sag ti dagbøder på 1.800 kroner. Dommen kan få betydning for lignende sager om klima- og miljøprotester. Men landsrettens skriftlige begrundelse er endnu ikke offentliggjort. Derfor er det uklart, hvor bred en grænse dommen sætter for brug af nødret. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.