Fare for stormflod ved vestkysten og mere kontrol efter datalæk

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det mandag den seksogtyvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. DMI fjernede stormvarslet søndag morgen, men beholdt varsler om meget høj vandstand i Vestdanmark. Stormen Boelo og kraftig vind fra vest har presset vand fra Nordsøen ind mod den jyske vestkyst og senere Limfjorden. Vandstanden var højest omkring klokken to natten til mandag. Der er væltede træer og vand på vejene flere steder, blandt andet på Fyn. DMI har et kategori to-varsel om farligt vejr ved Vadehavet og den centrale del af vestkysten. I den vestlige Limfjord gælder et kategori et-varsel. Områder ved kysten kan blive oversvømmet, og vandet kan skade bygninger og veje. Politiet har advaret om sandsynlige problemer i trafikken mandag morgen. Myndighederne vil vurdere, om Tarphagebroen skal lukkes. Fanølinjen kan også aflyse afgange. Det er endnu ikke endeligt opgjort, hvor høj vandstanden blev, og hvor store skaderne var. Styrelsen for Samfundssikkerhed bad i weekenden myndigheder og virksomheder om hurtigt at undersøge risikoen for, at personlige oplysninger bliver hentet ud i store mængder. Søndag gjorde Dansk Industri rådene mere konkrete: Unødvendige adgange bør fjernes, logfiler bør kontrolleres, og der bør sættes grænser og alarmer for mange opslag på én gang. Advarslen kommer efter et læk fra CPR med oplysninger om omkring 8,8 millioner registrerede personer og efter hændelser hos Københavns Universitet og Tre Danmark. Sagerne viser, at nogen kan misbruge en adgang, som i starten var lovlig, uden at bryde ind i systemet. Advarslen gælder alle systemer, hvor identifikationsnumre kan bruges til at hente personlige oplysninger. Dårlig sikkerhed kan føre til flere læk, og oplysningerne kan bruges til phishing og identitetssvindel. Tirsdag holder Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg samråd om ansvaret for CPR-lækket og mulige ændringer. Datatilsynet venter også på svar fra CPR-administrationen og Charity Guard ApS. Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvem der står bag lækket, eller hvor meget data der er blevet spredt. Venstres hovedbestyrelse gav søndag fuld støtte til formand Troels Lund Poulsen og hans politiske retning efter et ekstra møde i Nyborg. Alle i hovedbestyrelsen var enige. Mødet kom efter intern uro om partiets grønnere politik for miljø og landbrug. I september stemte fem af Venstres 18 medlemmer af Folketinget imod partiets linje om gødskningsloven. Søren Gade har senere sagt, at han forlader Folketinget på grund af uenighed om politikken for landbruget. Nu kræver hovedbestyrelsen, at folketingsgruppen stemmer samlet om beslutninger, som et flertal i gruppen har vedtaget. Troels Lund Poulsen sagde, at han kun fortsætter som formand, hvis medlemmerne ikke længere stemmer forskelligt. Medlemmer, der bryder partiets linje, kan fremover få en straf eller blive smidt ud af gruppen, men det er endnu uklart, hvilke straffe ledelsen vil bruge. Den strengere linje kan få betydning ved kommende afstemninger om blandt andet sprøjtemidler og den grønne omstilling. Venstre har endnu ikke besluttet sin endelige holdning til et nationalt forbud mod sprøjtemidler. Partiets landsmøde skal diskutere den politiske retning den fjortende november 2026. Dokumenter fra kontakten mellem Metroselskabet og Københavns Kommune viste søndag, at den nuværende metro ikke kan bruges som et rigtigt beskyttelsesrum. Metroen blev ikke bygget til det. Stationerne har blandt andet glas og ovenlysvinduer, og forholdene for luft og toiletter er for dårlige. Det gælder også, selv om 30 af metroens 44 stationer ligger under jorden. Metroselskabet har siden 2025 undersøgt mulighederne med hjælp fra internationale eksperter. Selskabet arbejder på at gøre enkelte rum klar til at beskytte et begrænset antal passagerer i kort tid. Det gælder kun personer, som allerede er i metroen. Den samlede undersøgelse er endnu ikke offentliggjort, så det er uklart, hvilke rum der kan bruges, og hvordan de skal bygges om. Særlige rum ved den kommende metrolinje M fem kan måske give plads til flere mennesker. Men det er ikke afklaret, hvordan de skal bygges og betales, eller hvor godt de vil virke. I april 2026 afviste Københavns Borgerrepræsentation et forslag om at undersøge beskyttelsesrum på nye metrostationer. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.