Kritiske sikkerhedshuller på offentlige hjemmesider og fordeling af plads i elnettet

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det torsdag den toogtyvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Aula, DMI, Vejdirektoratet, Københavns Kommune og andre lukkede onsdag midlertidigt tjenester på nettet. Det skete for en sikkerheds skyld, efter at to kritiske sikkerhedshuller i PHP var blevet offentliggjort. PHP er en motor, som mange hjemmesider, webshops og portaler bruger, blandt andet med WordPress, Drupal og Joomla. PHP vurderede begge sikkerhedshuller til 9,2 ud af 10 og sendte opdateringer ud. Styrelsen for Samfundssikkerhed bad alle berørte organisationer om at installere dem hurtigst muligt. Servere uden opdateringerne kan blive overtaget, så en angriber kan køre sin egen kode eller få adgang til data. Den Nationale Operative Stab blev senere aktiveret på det laveste niveau for at dele information og følge situationen. Ministeren sagde, at der var tale om et sikkerhedshul og ikke et cyberangreb, som myndighederne havde fundet. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor mange danske systemer der var sårbare eller angrebet. Myndighederne havde heller ikke bekræftet et vellykket angreb mod de lukkede danske tjenester. Energinet oplyste onsdag, at flere hundrede ansøgere får svar i november om plads i elnettet. Selskabet forventer, at der er plads til alle i kategori et og de fleste projekter i kategori to, som er klar til at bruge mere strøm. Nogle kan dog få begrænset adgang. I marts satte Energinet nye tilslutninger af store strømbrugere på pause, fordi efterspørgslen var steget, og der ikke var plads til alle. Nu bliver pladsen fordelt efter fire politisk bestemte kategorier og ikke kun efter, hvem der søger først. Husstande, mindre virksomheder og vigtige funktioner i samfundet kan fortsat få den nødvendige plads. Det ser sværere ud for blandt andet batterier, datacentre og ny produktion af strøm, især hvor elnettet er presset. De kan få afslag eller vente længere, og det kan forsinke investeringer og dele af den grønne omstilling. Energinet er endnu ikke færdig med beregningerne, så antallet af projekter, der får plads, kan ændre sig. Der er også store forskelle mellem regionerne, og det er uvist, hvor længe nogle projekter skal vente. Der kom 3.600 flere lønmodtagere i Danmark i august end i juli, når man tager højde for normale ændringer mellem årstiderne. Det oplyste Danmarks Statistik den enogtyvende oktober. I august havde 3.095.300 personer job som lønmodtagere. Det var 29.600 flere end året før, svarende til en stigning på 1,0 procent. Der kom 2.000 flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer og 1.600 flere i offentlig forvaltning og service. Nykredit og 3F peger blandt andet på høj aktivitet i økonomien, udenlandsk arbejdskraft og flere ældre, som bliver længere på arbejdsmarkedet. Men statistikken fastslår ikke årsagerne. Tallene for august er foreløbige og kan blive ændret. Danmarks Statistik offentliggør næste måneds tal den treogtyvende november. Der er flertal i Folketinget for at gøre såkaldt køb af mandater ulovligt. Det sagde Venstres gruppeformand efter et møde i Udvalget for Forretningsordenen den enogtyvende oktober. De blå partier og Enhedslisten støtter et forbud, og Moderaterne kan også støtte det. Socialdemokratiet har endnu ikke taget endelig stilling. Arbejdet følger efter en sag fra 2023. Her tilbød Lars Løkke Rasmussen Mike Fonseca cirka 370.000 kroner for at forlade Folketinget og give sin plads til en suppleant. Sagen viste, at loven ikke klart forbyder den slags tilbud. Et nyt forbud kan give bøde eller op til to års fængsel. Men den endelige tekst er ikke offentlig, og partierne er uenige om, hvorvidt det nuværende udkast ville have gjort tilbuddet til Fonseca ulovligt. Udvalget ventes at fremsætte et konkret lovforslag. Derefter skal Folketinget behandle og stemme om det, før et forbud kan træde i kraft. Onsdag blev det offentliggjort, at Folketinget skal behandle en ny forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA første gang den tolvte november. Grønlands parlament, Inatsisartut, skal efter planen behandle aftalen anden gang den tredje november. De tre parter skrev under på aftalen den toogtyvende september 2026, fordi den sikkerhedspolitiske situation i Arktis er blevet mere alvorlig. Aftalen er et tillæg til en forsvarsaftale fra 1951. Den anerkender Kongerigets suverænitet og det grønlandske folks ret til selv at bestemme. Samtidig giver den USA bred adgang til forsvarsområder, som parterne bliver enige om. Det kan blandt andet betyde nye amerikanske forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig og flere amerikanske soldater i Grønland. Aftalen kan først træde i kraft, når både Grønland og Danmark har godkendt den. De endelige datoer for afstemningerne er endnu ikke oplyst. Politikerne i Grønland er blandt andet uenige om betaling, USA's rettigheder og betydningen for Grønlands ret til selv at bestemme. Det er heller ikke endeligt besluttet, hvilke militære anlæg der skal være, eller hvordan de vil påvirke miljøet. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.