Mistanke om spionage mod forsvarsvirksomhed og vismændenes advarsler om økonomien

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det onsdag den enogtyvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Nordjyllands Politi anholdt mandag to personer. Senere kom de til et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. De er sigtet efter straffelovens paragraf 108, stykke 1, som handler om at hjælpe en udenlandsk efterretningstjeneste. Ifølge sigtelsen tog de billeder af forsvarsvirksomheden MyDefence i Nørresundby. De sendte billederne via Telegram, så en russisk efterretningstjeneste kunne bruge dem. Begge mænd siger, at de er uskyldige. MyDefence udvikler teknologi, som kan opdage og bekæmpe droner, og leverer blandt andet til NATO-styrker og Ukraine. Politiet og PET efterforsker sagen sammen og undersøger, om ukendte personer også var med. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, så der er kun få offentlige oplysninger. En domstol har endnu ikke slået fast, at mændene arbejdede for en russisk efterretningstjeneste, og det er uklart, hvilke oplysninger billederne indeholdt. Formandskabet for De Økonomiske Råd udgav sin efterårsrapport den tyvende oktober. Vismændene forventer, at BNP vokser med 4,2 procent i 2026, men at væksten bliver meget lavere bagefter. En stor del af væksten kommer fra danske virksomheders produktion i udlandet. Derfor skaber den ikke lige så stort behov for arbejdskraft og produktion i Danmark. Vismændene vurderer, at dansk økonomi er i en rolig højkonjunktur uden tydelige økonomiske problemer. Alligevel mener de, at den planlagte finanspolitik er for lempelig, også når udgifterne til forsvar er med. Det får betydning for debatten om finansloven for 2027, som regeringen og Folketingets partier skal forhandle om og vedtage inden årets udgang. Prognosen er usikker, især på grund af krigen i Mellemøsten. Hvis energipriserne fortsætter med at være høje, kan væksten blive lavere og inflationen højere. Rapporten ser også på alvorlige reaktioner på stress. En model viser, at de kan have sænket arbejdsudbuddet med op til 99.000 personer i 2023. Det er et skøn over en situation, som ikke skete i virkeligheden. Beregningen finder ikke alle tilfælde af stress og kan også omfatte andre helbredsproblemer. Bedre forebyggelse på arbejdspladser kan måske få flere til at arbejde og styrke de offentlige finanser, men det afhænger af, hvilke tiltag der virker. Regeringen droppede tirsdag sit forslag om strengere krav til seniorpension. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen gav beskeden efter et møde med partierne bag aftalen om seniorpension. De ville ikke støtte ændringen, og regeringen havde brug for deres støtte. Forslaget betød, at man kun kunne få seniorpension, hvis man varigt kunne arbejde højst 15 timer om ugen i alle typer job. Nu skal ansøgere fortsat vurderes ud fra deres evne til at arbejde i deres seneste job. Regeringen havde regnet med at spare 200 millioner kroner i 2028, 500 millioner i 2029 og 800 millioner i 2030. Derfor mangler der nu penge i planen for finansloven. Regeringen har endnu ikke sagt, hvor pengene skal komme fra. Finansloven for 2027 er heller ikke vedtaget endnu. Europa-Kommissionen og EU's udenrigsrepræsentant præsenterede den tyvende oktober en ny strategi for Arktis. Strategien lægger mere vægt på sikkerhed og støtter et sikkert søkabel direkte mellem Grønland og Europa. EU vil også arbejde for et arktisk center for kabler, bedre overvågning af vigtig infrastruktur, forbindelser via satellitter og flere europæiske isbrydere. Grønland er ikke medlem af EU, men er en del af Kongeriget Danmark og har en særlig forbindelse til EU. EU siger, at verden har ændret sig meget siden strategien fra 2021. Arktis er blevet mere udsat på grund af russisk oprustning, konkurrence mellem stormagter og hurtige klimaændringer. Projekterne kan give Grønland en bedre digital forbindelse til Europa og gøre Kongeriget Danmark bedre i stand til at håndtere ødelagte kabler og hybride trusler. Men projekterne har endnu ikke fuld finansiering eller bindende tidsplaner. Det er heller ikke klart, hvilke lande og partnere der vil deltage. Danmark og Vietnam har gjort deres forhold til et omfattende strategisk partnerskab. Beslutningen blev taget af statsminister Mette Frederiksen og Vietnams præsident Tô Lâm under statsbesøget. Ved et dansk-vietnamesisk erhvervsforum underskrev virksomheder og institutioner fra de to lande også 15 samarbejdsaftaler. Samarbejdet handler blandt andet om handel, grøn omstilling, energi, sundhed, forskning, forsvar og sikkerhed. Landene har haft diplomatiske forbindelser siden 1971 og indgik i 2023 et grønt strategisk partnerskab. Handlen og de danske investeringer i Vietnam er vokset, og begge lande ønsker mere samarbejde i en usikker international situation. Det nye partnerskab kan gøre det lettere for danske virksomheder at komme ind på det voksende marked i Vietnam. Det kan også føre til projekter inden for blandt andet havvind, transport og grøn teknologi. Myndighederne har meddelt, at de vil følge op med politiske samtaler og arbejde videre med konkrete projekter. Men den økonomiske værdi og flere af planerne er ikke offentliggjort, og samarbejdsaftalerne fører ikke nødvendigvis til endelige investeringer eller kontrakter. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.