Kraftig stigning i producentpriser og Datacentre sidst i elkøen

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det fredag den sekstende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for september. Priserne på varer fra producenterne var 10,5 procent højere end i september 2025. Fra august steg de 1,7 procent. Priserne på importerede varer var 9,8 procent højere end året før. Det skyldtes især dyrere energi og råstoffer. Priserne på el, gas og fjernvarme steg 64,5 procent på et år, mens råstoffer steg 47,4 procent. Til sammenligning steg forbrugerpriserne 2,2 procent fra september sidste år. Producentpriser måler priser tidligere i kæden fra produktion til salg. De viser derfor ikke direkte priserne i butikkerne. De højere priser kan give virksomhederne større udgifter og senere føre til højere priser for forbrugerne. Men det er usikkert, hvor stor og hurtig virkningen bliver, og hvor længe energipriserne vil fortsætte med at stige. Nye tal for oktober kommer den 16. november 2026. De endelige regler om plads i elnettet er blevet offentliggjort. Fra den 19. oktober 2026 står almindelige datacentre som udgangspunkt sidst i køen. Flere steder er der ikke plads til alle nye projekter, som vil kobles på elnettet. Tidligere i oktober vedtog Folketinget derfor en akut plan, som erstatter først til mølle med en prioritering efter samfundets behov. Almindelige datacentre er i den laveste af fire grupper. Datacentre med vigtige opgaver for samfundet kan komme i den højeste gruppe. Når der mangler kapacitet, kan netselskaberne sige nej til projekter i de lavere grupper, hvis vigtigere projekter ellers ikke får plads. Derfor kan nye store datacentre blive forsinket eller få afslag. Kapaciteten kan i stedet gå til blandt andet boliger, offentlig transport, sundhed, varme og virksomheder. Energinet og netselskaberne skal bruge modellen, næste gang de fordeler ledig kapacitet. Det er endnu uklart, hvor mange datacentre der bliver ramt. Virkningen afhænger også af den lokale kapacitet og af, hvordan reglerne bliver brugt. Partierne bag aftalen skal se på de midlertidige regler igen i 2027. Fristen for at svare på regeringens forslag om et stop for nye og større produktioner af grise er nu udløbet. Landbrug og Fødevarer kræver, at forslaget bliver trukket tilbage. Organisationen mener, at loven ikke giver regeringen ret til indgrebet. Regeringen vil undgå investeringer efter de gamle regler, mens en gruppe med fire parter laver nye regler på området. Efter planen skal stoppet gælde fra den 23. september 2026 til den 26. oktober 2027. Reglerne skal formelt træde i kraft den 26. oktober. Forslaget gælder almindelig produktion, men ikke økologiske grise eller grise på friland. Finans Danmark advarer om, at usikkerheden kan få landmænd til at vente med nye stalde, miljøteknologi og bedre forhold for dyr. Landbrug og Fødevarer varsler mulige sager om erstatning, hvis reglerne får virkning tilbage i tiden. Domstolene har dog ikke afgjort, om reglerne har grundlag i loven, eller om landmænd kan få erstatning. Ministeriet skal nu behandle svarene, og regeringen kan stadig ændre reglerne. Højesteret har afgjort, at realistiske seksuelle AI-billeder af personer under 18 år kan være ulovlige efter straffelovens paragraf 235. Det gælder også, når personerne må være opdigtede. Sagen handlede om mere end 36.000 AI-billeder. Over 12.500 viste seksuelle handlinger, og 113 viste særligt grove forhold. Materialet var blevet delt på en planlagt måde, og noget blev delt for at tjene penge. Højesteret fastholdt en ubetinget fængselsstraf på et år og seks måneder. Straffen skal ikke være mildere, fordi personerne på billederne må være opdigtede. Dommen kan få betydning for kommende straffesager om realistisk materiale med seksuelle overgreb, som er lavet med AI. Men sagen afgjorde ikke, hvor grænsen går for billeder, der har en tydelig kunstig stil eller tydeligt er lavet med AI. Flere firmaer i flextrafikken har fået over 100 sanktioner for fejl i den nuværende kontraktperiode, men de har alligevel fået nye opgaver. Det viser dokumenter, som DR har fået adgang til. Byens Taxi har ifølge dokumenterne fået omkring 280 sanktioner og samtidig fået kontrakter i den kommende periode. Fejlene handler blandt andet om ture, hvor ingen bil kom, problemer med biler og chauffører uden bevis på førstehjælp. Flextrafik kører blandt andet mennesker med handicap og patienter. Den står også for bestilte ture i områder med lidt offentlig transport. Sydtrafik siger, at fejl ikke helt kan undgås, når der er mange tusinde ture. Selskabet mener ikke, at fejlene er alvorlige nok til at være grove brud på kontrakterne. Firmaerne konkurrerer især på pris. Dokumenterne viser ikke, hvor stor en del af alle ture der har ført til sanktioner. Dansk PersonTransport anbefaler højere krav til kvalitet i kommende udbud, men det er uklart, om trafikselskaberne vil ændre deres udbud. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.