I dag får du fem vigtige nyhedshistorier fra Danmark. I denne episode: amerikanske krav om grønlandske råstoffer, fejl i regler om kvælstof og forlænget grænsekontrol mod Tyskland.
Fuldt transkript
Dagen Forklaret.
Nyheder på let dansk.
I dag er det torsdag den femtende oktober.
Her er det vigtigste, du skal vide.
Donald Trump sagde onsdag, at USA snart vil begynde en stor efterforskning efter olie, gas og mineraler i Grønland. Han kaldte Grønland for »vores«, men gav ingen beviser eller oplysninger om projekter eller virksomheder. Grønland, Danmark og USA skrev den toogtyvende september 2026 under på en ny aftale om sikkerhed og forsvar. Den nævner samarbejde om råstoffer, men giver ikke USA ejerskab eller førsteret. Udenrigsministeriet understreger, at amerikansk efterforskning skal følge grønlandsk lov, fordi Grønlands Selvstyre har ansvaret for råstofferne. Grønlands råstofforvaltning afviser, at de kendte aktiviteter snart bliver omfattende. Ifølge forvaltningen kan der gå flere år, før de nuværende amerikanske projekter kommer i egentlig drift. Det er uklart, om der er besluttet nye aktiviteter. Trumps udmelding kan skabe nye spændinger om Grønlands ret til selv at bestemme og om forståelsen af den nye aftale.
Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen sagde onsdag, at en regnefejl i data fra Aarhus Universitet er alvorlig og skal rettes. Fejlen betød, at nogle landmænd stod til at få for stramme grænser for udledning af kvælstof. Universitetet havde først afvist kritik fra Seges Innovation og sagt, at tallene var kontrolleret to gange. Nu har universitetet taget ansvaret og sagt undskyld til myndighederne og de berørte parter. Beregningerne skal bruges til bindende krav, som afhænger af, hvor meget vandet i de enkelte områder kan tåle. Kravene er en vigtig del af den grønne trepart, som skal mindske belastningen af danske fjorde og kystområder. Universitetet skal nu rette data og beregninger. Fejlen kan føre til nye grænser og krav, men det er endnu ikke klart, hvor mange landbrug der er berørt, eller hvor meget grænserne vil ændre sig. De politiske partier skal også beslutte, om den nye regulering skal udsættes eller ændres.
Justitsminister Nicolai Wammen gav onsdag EU-Kommissionen besked om, at Danmarks grænsekontrol mod Tyskland fortsætter i seks måneder mere. Den fortsætter derfor ind i maj 2027. Danmark har haft midlertidig kontrol ved grænsen på land og til søs siden januar 2016. Regeringen og myndighederne mener, at der stadig er en alvorlig og aktuel trussel mod Danmark. De peger blandt andet på sikkerhed og migration. Rejsende fra Tyskland kan fortsat blive valgt ud til kontrol. Det kan give ventetid og praktiske problemer for pendlere, turister og transport af varer. Politiet kan ændre omfanget af kontrollen efter sin vurdering af truslen. EU-Kommissionen og de andre Schengenlande skal nu behandle Danmarks besked. Kommissionen kan igen undersøge, om den langvarige kontrol er nødvendig og rimelig efter Schengenreglerne.
Akademikerne offentliggjorde onsdag en ny gennemgang af tal om stress blandt lønmodtagere. Omkring en million får mindst 18 point på den brugte skala. Det svarer til 33 procent. Dansk Arbejdsgiverforening understreger, at 18 point ikke er en klinisk grænse for alvorlig stress. Foreningen bruger selv en strengere grænse på 25 point. Med den grænse har cirka 180.000 lønmodtagere, eller seks procent, et højt niveau af stress. Undersøgelsen bygger på svar fra omkring 6.000 lønmodtagere og oplysninger fra registre. Data blev samlet ind i 2025. Akademikerne peger på arbejdsforhold som en vigtig årsag og mener, at udviklingen kan føre til flere sygemeldinger og få flere til at forlade arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverforeningen siger, at privatlivet også kan spille en rolle. Undersøgelsen viser ikke én klar årsag. Regeringen har meddelt, at den vil drøfte stress og sygefravær med arbejdsmarkedets parter og oprette en fond, der blandt andet skal støtte forebyggelse af stress.
Banedanmark oplyste onsdag, at togene efter planen kører normalt igen mandag den nittende oktober. En hytte med teknisk udstyr ved Aarup Station brændte den niende oktober. Branden beskadigede udstyr, som styrer signaler og sporskifter. Derfor kører der færre tog, mens Banedanmark reparerer udstyret. Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er erstattet med busser til og med søndag den attende oktober. Intercitytog, IntercityLyn og internationale tog kan stadig køre gennem området, men de kører langsommere på dele af strækningen. Passagerer på Vestfyn kan derfor få længere rejsetid, forsinkelser og trængsel. DSB beder dem tjekke Rejseplanen før afgang. Planen om normal togdrift mandag kan blive ændret, hvis reparationen tager længere tid end ventet. Årsagen til branden er stadig ukendt, men Banedanmark siger, at intet tyder på, at nogen satte ild til hytten.
Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.