Det lækkede forslag til finansloven og kontrol af førtidspensioner

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det fredag den niende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. TV 2 har offentliggjort oplysninger fra en lækket udgave af regeringens forslag til finansloven for 2027. Udkastet lægger blandt andet op til lavere SU for hjemmeboende, strammere vilkår for nedslidte og ændringer i skatten på arv og for virksomheder. Ifølge NB-Økonomi vil regeringen også bruge 800 millioner kroner på landdistrikter, blandt andet på landsbyskoler og byfornyelse. Efter valget til Folketinget kom der i august kun et teknisk forslag. Derfor skal regeringens politiske og økonomiske planer nu med i et nyt forslag. Finansministeriet vurderer, at staten får brug for 119 milliarder kroner i finansiering i 2027. Regeringen har oplyst, at det officielle forslag bliver fremlagt den niende oktober klokken 8. Derefter skal politikerne forhandle, og Folketinget skal behandle forslaget. Oplysningerne kan stadig blive ændret, og det er endnu ikke præcist oplyst, hvordan alle planerne og besparelserne skal gennemføres. Beskæftigelsesministeren har fremsat et lovforslag om kontrol af omkring 5.000 sager om førtidspension. Det gælder især personer under 60 år i bestemte større almene boligområder, som er registreret som indrejst fra lande uden for EU og EØS. Hvis loven bliver vedtaget, skal kommunerne vurdere hver sag. Borgeren kan beholde pensionen, få den sat på pause eller miste den. Ydelsen kan også blive sat ned med op til 1.000 kroner om måneden, hvis en borger uden rimelig grund ikke kommer til bestemte samtaler eller tilbud. KL har advaret om, at kontrollen kan gøre udsatte borgere utrygge. Forslaget bygger på en politisk aftale fra december 2025. Folketinget skal behandle det første gang den 22. oktober. Loven ventes at træde i kraft den første december, og kommunerne skal ifølge forslaget gennemgå sagerne inden udgangen af 2027. Det er endnu uvist, hvor mange der får ændret eller mister deres pension, og lovforslaget kan blive ændret under behandlingen. De samlede udgifter til sociale ydelser nåede 908 milliarder kroner i 2025, oplyser Danmarks Statistik. Det var 41 milliarder kroner eller fem procent mere end i 2024. Stigningen kom især fra området alderdom, hvor udgifterne voksede med 17 milliarder kroner. Det skyldtes flere folkepensionister og den årlige regulering af ydelserne. Alderdom var den største post med 339 milliarder kroner, svarende til 37 procent af alle udgifterne. Sygdom og sundhed kostede 190 milliarder kroner, mens ydelser til personer med handicap udgjorde 18 procent af de samlede udgifter. Tallene omfatter både penge til borgerne og service som behandling på sygehuse, plejehjem og hjemmehjælp. Udgifterne er opgjort i priserne fra hvert enkelt år. Derfor viser tallene ikke alene, hvor meget selve mængden af ydelser er vokset. Flere ældre kan fortsat øge udgifterne til pension, plejehjem og hjemmehjælp. Københavns Byret har givet den tyske motorproducent Deutz en bøde på otte millioner kroner for at bryde konkurrenceloven. Deutz forhindrede salg af reservedele, som var nødvendige for at reparere motorer i DSB's IC3-tog. Selskabet brugte sin stærke position på markedet ulovligt og lavede en aftale, som begrænsede konkurrencen. Ifølge konkurrencemyndighederne fik det DSB til at betale mere for reservedele, og tog var ude af drift i længere tid. Sagen begyndte med en afgørelse fra Konkurrencerådet i 2013. I 2024 slog Højesteret fast, at Deutz og den danske forhandler Diesel Motor Nordic havde brudt loven. Forhandleren har tidligere accepteret en bøde på én million kroner. Det er ikke oplyst, om Deutz vil anke dommen. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.