Følgerne af det store CPR-læk og regeringens planer for folketingsåret

Dagen Forklaret. Nyheder på let dansk. I dag er det onsdag den syvende oktober. Her er det vigtigste, du skal vide. Myndighederne bekræftede tirsdag, at en meget stor regning afslørede et omfattende misbrug af CPR-systemet. Uvedkommende havde brugt en privat virksomheds lovlige adgang til automatiske opslag. De havde hentet navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede personer. Personer med navne- og adressebeskyttelse fik ifølge ministeriet ikke udleveret navn og adresse. De automatiske sikkerhedsalarmer opdagede ikke opslagene. Apotekerne kontrollerer derfor nu identiteten mere grundigt, når de udleverer medicin eller giver oplysninger om helbred. Et CPR-nummer alene er normalt ikke nok, og borgere kan blive bedt om legitimation eller andre oplysninger. Myndighederne advarer om, at oplysningerne kan bruges til troværdige falske beskeder og identitetssvindel. Borgerne bør derfor være ekstra opmærksomme og oprette en kreditadvarsel ved konkret mistanke. Politiet, CPR-administrationen og Datatilsynet undersøger fortsat sagen. Det er endnu uklart, hvem der stod bag, hvem der har det fulde ansvar, og om oplysningerne allerede er blevet brugt til kriminalitet. Ved Folketingets åbning den sjette oktober præsenterede statsminister Mette Frederiksen regeringens planer for det nye folketingsår. Regeringen varslede blandt andet halv moms på mad og ingen moms på frugt og grønt. Den vil også give tusind kroner mere om måneden til de pensionister, der har færrest penge. På længere sigt er målet gratis tandpleje til alle. Talen handlede også om særlige boliger til udvalgte offentligt ansatte, et højere klimamål for 2035 og et nationalt forbud mod sprøjtemidler. Men statsministeren sagde ikke, hvor højt klimamålet skal være. En åbningstale viser regeringens politiske retning, men forslagene er ikke vedtaget. Folketinget skal diskutere talen den ottende oktober. Den niende oktober vil regeringen fremlægge sit forslag til finansloven for 2027. Det er stadig usikkert, hvilke planer der får flertal, hvordan de skal finansieres, og hvornår de kan blive gennemført. Tirsdag offentliggjorde Banedanmark sin forklaring på seks alvorlige fejl ved sporskifter på banen mellem København, Køge Nord og Ringsted. Fejlene blev fundet ved en kontrol i august og er slid eller revner, som er ved at opstå. Ifølge Banedanmark kører der langt færre godstog på banen end planlagt. Derfor bliver små fejl ikke slidt væk som forventet, men kan vokse. Mange godslokomotiver mangler ETCS-udstyr til banens nye signalsystem. Togene skal køre langsommere ved de seks steder, indtil fejlene er rettet. Det kan give længere rejsetider og problemer med togdriften. Banedanmark er begyndt at reparere skinnerne, men arbejdet er forsinket på grund af mangel på reservedele. En intern arbejdsgruppe undersøger også løsninger på længere sigt. Banedanmark forventer, at der kan blive fundet flere lignende fejl. Det er endnu ikke oplyst, hvornår togene igen kan køre med normal hastighed alle steder. Det nye signalsystem på Øresundsbanen skal efter planen tages i brug i marts 2027. Så kan flere godstog med ETCS-udstyr bruge banen, men det er usikkert, om flere godstog alene kan løse problemet på lang sigt. Folketinget valgte tirsdag Henrik Frandsen fra Moderaterne som ny formand ved folketingsårets første møde. Han afløser Søren Gade og fik 93 stemmer for og syv imod. 69 medlemmer stemte hverken for eller imod. Alternativet havde krævet en afstemning og stemte imod, mens en stor gruppe borgerlige medlemmer undlod at tage stilling. Regeringspartierne foreslog Frandsen i juni. Alternativet trak senere sin støtte på grund af hans rolle i en kritiseret handel med en ejendom, mens Enhedslisten fortsat støttede ham. Partierne bag Frandsen havde tilsammen flertal. Som formand skal han lede møderne i salen og repræsentere Folketinget udadtil. Det er endnu uvist, om striden om ejendomshandlen vil gøre det sværere for ham at få bred tillid. Det nye præsidium består også af Leif Lahn Jensen, Karsten Hønge, Jacob Jensen og Morten Messerschmidt og skal lede Folketingets arbejde i folketingsåret 2026 til 2027. Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag nye tal om danske virksomheder. Når der er taget højde for årstiden, steg industriproduktionen 0,9 procent fra juli til august. Uden medicinalindustrien var stigningen 2,2 procent. Men produktionen fra juni til august var stadig 0,6 procent lavere end i de tre måneder før. Tallene omfatter danske virksomheders produktion både i Danmark og i udlandet. I september gik 155 aktive virksomheder konkurs, når der er taget højde for årstiden. Det var 4,1 procent flere end i august. I de faktiske tal kostede konkurserne 916 fuldtidsjob. Det var 164,7 procent flere end måneden før, men august havde det laveste antal tabte job i fem år. I hele tredje kvartal var både konkurser og tabte job lavere end i andet kvartal. Tallene kan ændre sig, når virksomheder sender nye oplysninger, og de viser ikke, om udviklingen bliver varig. Det var Dagen Forklaret. Tak fordi du lyttede med. Vi høres ved næste gang.